Hvad er værd at vide om juniorsenge?

Hvad er værd at vide om juniorsenge?

Efterhånden som dit lille barn vokser sig større, bliver det et ønske at flytte fra vuggen eller børnesengen til en lidt større juniorseng. For mange børn er dette et ønske de får, når de er ved at vokse sig ud af børnesengen. Typisk opstår dette ønske, når barnet er omkring fire år gammelt.

Der findes mange juniorsenge og børnesenge til de lidt større børn på markedet, så hvilken seng skal du vælge til dit barn? Skal du overhovedet vælge en egentlig juniorseng eller børneseng til barnet, eller skal du købe en rigtig voksenseng til barnet allerede nu?

I denne artikel ser vi på nogle af de mange overvejelser, som du bør gøre dig, før du køber (eller ikke køber) en juniorseng til dit barn.

Skal det være en juniorseng eller en voksenseng?

Argumentet for at vælge en voksenseng fremfor en juniorseng eller børneseng er, at du i det lange løb sparer penge. Du slipper jo for at skulle ud og købe en egentlig voksenseng til dit barn efter nogle år, hvis du køber en seng i voksenstørrelse med det samme. Endvidere slipper du for besværet med at skulle udskifte juniorsengen og hente en voksenseng senere, når dit barn er blevet teenager.

På den anden side, så er det de færreste børn i 4-5 års allerede, som synes det er hyggeligt at komme ned og sove i sin egen voksenseng. Hvis sengen er en voksenseng, er der nogle børn, som synes, at der er for langt til sengens kanter. Dette gør, at de ikke synes, at sengen er hyggelig at sove i.

De fleste børn foretrækker en seng, som de kan lege i og føle sig sikre i. Det kan de altid med en rigtig juniorseng. Juniorsenge kommer i forskellige mål og størrelser. En juniorseng i en populær størrelse har målene 70 x 160 cm. Denne længde er ofte ideel som juniorseng, idet barnet har mere plads et strække sig i og vokse i end en juniorseng med målene 70 x 140 cm, som også er en normal størrelse på markedet.

Køb en juniorseng i et sjovt design til dit barn

Mange juniorsenge har et sjovt og anderledes design. For eksempel kan dit barn få en rigtig juniorseng bil, som rent faktisk er udformet som en bil i hurtige og friske farver! Hvis du har en lille datter, så kan du også købe en juniorseng til hende, som er udformet som et prinsesseslot.

Fordelen ved en juniorseng med et sjovt og anderledes design er naturligvis, at det kan anspore barnet i sin leg og i sin fantasi. Mange af disse senge kommer således ikke kun i mange former og designs, men de enkelte designs har også typisk et bredt udvalg af farver. Derved er du sikret, at I altid kan finde en juniorseng i et design og i en farve, som dels gør dit barn glad, dels passer ind i resten af møbleringen i børneværelset.

Der findes også halvhøje senge, hvor selve sengen er hævet over gulvet og pladsen under sengen også kan benyttes. Denne type seng tillader dit barn at bruge pladsen under sengen til at bygge hule og have et “hemmeligt” legerum.

Comments are closed.